MinRet

A.A.13.2 Omkostningsgodtgørelsens størrelse

Omkostningsgodtgørelsens størrelse

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for omkostningsgodtgørelsens størrelse efter SFL § 52.

Afsnittet indeholder:

Omkostningsgodtgørelse med 50 procent

Der ydes 50 procent omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. til den godtgørelsesberettigede, når klager

Se SFL § 52, stk. 1, 1. pkt.

Omkostningsgodtgørelse med 100 procent

Der ydes 100 procent omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv.:

Omkostningsgodtgørelse, når Skatteforvaltningen eller Skatte- og Vækstministeriet går videre med en sag

Der ydes 100 procent omkostningsgodtgørelse uanset medholdsgraden ved den pågældende instans, når Skatteforvaltningen eller Skatte- og Vækstministeriet går videre med en sag. Se SFL § 52, stk. 2.

Det sker ved

Omkostningsgodtgørelse med 100 procent ydes kun til dækning af de udgifter til sagkyndig bistand m.v., som klager afholder ved den højere instans, hvor Skatteforvaltningen eller Skatte- og Vækstministeriet har indbragt sagen til prøvelse.

Det er en betingelse, at regningen skal betales eller er betalt. Dette følger af SFL § 52, stk. 2. Se A.A.13.4 under afsnittet "Skal betale eller har betalt".

Se også afsnit A.A.13.6. under "Viderefører myndighederne en sag".

Eksempel

Hvis Skatte- og Vækstministeriet fx indbringer en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten for byretten, ydes der 100 procent omkostningsgodtgørelse til den godtgørelsesberettigede for udgifterne til sagkyndig bistand m.v., uanset udfaldet i forbindelse med sagen for byretten. Anker den godtgørelsesberettigede derefter byretsdommen til landsretten, er det udfaldet, dvs. medholdsgraden i landsretsdommen, der er afgørende for, om der ydes 100 procent eller 50 procent omkostningsgodtgørelse.

Omkostningsgodtgørelse i acontosager

Udbetales der omkostningsgodtgørelse i en sag, som endnu ikke er afsluttet, ydes godtgørelsen aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling hos den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige. Se SFL § 52 a. Acontogodtgørelsen udgør som hovedregel 50 procent. Der udbetales dog 100 procent i acontogodtgørelse, når Skatteforvaltningen eller Skatte- og vækstministeriet går videre med en sag som beskrevet ovenfor, og i syns- og skønssager, hvor der er givet forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 52, stk. 3 og 4.