A.B.4.1.1.2.4 Intet skattekort
Intet skattekort
Indhold
Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke har modtaget et skattekort, bikort eller frikort.
Regel
Der skal indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, hvis den indeholdelsespligtige hverken har modtaget skattekort, bikort eller frikort. Se KSL § 48, stk. 9 som ændret ved § 20 i lov nr. 1648 af 16. december 2025.
Eksempel
Denne situation kan opstå, hvis en arbejdsgiver ikke kan modtage skattekortet elektronisk fra Skatteforvaltningen, og det rekvirerede papirskattekort ikke er kommet frem på tidspunktet for lønudbetalingen.
Arbejdsgiveren skal i så fald efter KSL § 48, stk. 9, indeholde 55 pct. af lønnen.
Der skal også indeholdes AM-bidrag. Se afsnit A.B.4.1.1.2.5.