MinRet

A.D.2.1 Kompetenceforholdet mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Restanceinddrivelsesmyndigheden

Kompetenceforholdet mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Restanceinddrivelsesmyndigheden

Indhold

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af kompetenceforholdet mellem opkrævning og inddrivelse, der blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005, og som er videreført i INDOG (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Afsnittet indeholder:

Sondring mellem opkrævning og inddrivelse

Sondringen mellem opkrævningsmyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005 og er videreført i INDOG (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige). Denne adskillelse medfører også, at der skal skelnes mellem Skatteforvaltningen (Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed) og RIM (Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed).

Definition på opkrævning

Ved opkrævning forstås:

Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet give tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand. Det kan kun ske efter anmodning fra skyldneren. Se INDOG § 2, stk. 3, 2. pkt.

Definition på inddrivelse

Ved inddrivelse forstås brug af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af fx

RIM kan aftale eller give henstand med betalingen samt eftergive en fordring helt eller delvist efter de almindelige regler eller praksis. Begrebet inddrivelse omfatter også brug af ikke-tvangsmæssige tiltag, som fx afdragsordninger.

Se også: