MinRet

A.D.9.1.2.2.2 Opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2

Opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2

Indhold

Afsnittet handler om betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

Afsnittet indeholder:

Regel

Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sikkerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået registreringen for det samme registreringsforhold inddraget efter 

eller inddraget eller nægtet efter

Bestemmelsen skal sikre, at virksomheder, der inden for de seneste 5 år har fået inddraget eller nægtet et registreringsforhold  og som efterfølgende anmeldes til genregistrering for det samme registreringsforhold, kan blive pålagt at stille sikkerhed.

Stilles sikkerheden ikke, vil virksomheden blive nægtet registrering for det pågældende registreringsforhold, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.

Den subjektive vurdering

En virksomhed vil efter bestemmelse alene kunne pålægges at stille sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3, 1. pkt.

I de tilfælde, hvor en virksomhed vil kunne få inddraget registreringen i medfør af opkrævningslovens § 19 a, stk. 1, fordi virksomheden trods flere henvendelser, herunder ved påbud, har undladt at efterkomme Skatteforvaltningens anmodning om at indsende oplysninger til brug for skatte- og afgiftskontrollen, vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en nærliggende risiko for et sådant tab.

I de tilfælde, hvor en virksomhed vil kunne få inddraget eller nægtet registreringen i medfør af opkrævningslovens § 19 b, vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en nærliggende risiko for et sådant tab, hvis det vurderes, at virksomheden indgår i kædesvigskonstruktioner eller andre former for organiseret svig.

Vurderingen efter opkrævningslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., vil dog i begge ovennævnte tilfælde altid skulle foretages konkret. Se afsnit A.D.9.1.2.4.