C.C.5.3.1.2.3 Kapitalafkastgrundlaget

Kapitalafkastgrundlaget

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad kapitalafkastgrundlaget er, og kort, hvilke regnskabsposter der indgår i beregningen.

Afsnittet indeholder:

• Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-8
• Anpartsvirksomhed og konkurs
• Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser

Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-8.

Kapitalafkastgrundlaget gøres op ved indkomstårets begyndelse. Hvis virksomheden er etableret i årets løb, skal kapitalafkastet gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.

Kapitalafkastgrundlaget gøres op som værdien af samtlige erhvervsmæssige aktiver efter VSL § 22 a, stk. 5. Hvilke aktiver, der anses for erhvervsmæssige, afgøres efter de samme retningslinjer som i virksomhedsordningen.

I kapitalafkastgrundlaget indgår fx

• erhvervsmæssigt benyttede grunde
• bygninger
• tekniske anlæg
• maskiner
• driftsmateriel
• inventar
• varelagre
• beholdninger, fx omkostnings- eller magasinvarer
• igangværende arbejde for fremmed regning
• aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger
• patenter
• licenser
• varemærker
• goodwill.

Endvidere indgår en forholdsmæssig andel af de blandet benyttede aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 22 a, stk. 6. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.

I kapitalafkastgrundlaget indgår ikke

• anpartsvirksomhed
• konkursindkomst
• kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
• fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

Se VSL § 22 a, stk. 7 og 8.

Bestemmelse i VSL § 22 a, stk. 8, om fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for børn m.fl. har virkning fra og med indkomståret 2021. Bestemmelsen omfatter de samme boliger, som VSL § 11 a, stk. 1, der omhandler rentekorrektion ved forældrekøb. Se nærmere i afsnit C.C.5.2.11.  

Igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og varedebitorer

Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.

Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer, indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer. Ved varekreditorer forstås virksomhedens samlede gæld opstået ved køb af varer (inkl. tjenesteydelser i forbindelse med varekøb).

Bortset herfra går gæld ikke fra i kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen. Det er modsat i virksomhedsordningen, hvor kapitalafkastgrundlaget opgøres netto.

Værdiansættelse

Reglerne om værdiansættelse af de erhvervsmæssige aktiver skal bruges ved opgørelse af afkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen. Se VSL § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Værdiansættelsen finder derfor sted på samme måde som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår ved opgørelsen.

Aktiver, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, skal regnes med ved opgørelsen af afkastgrundlaget i kapitalafkastordningen til den værdi af aktivet, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det gælder for de aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen efter VSL § 1, stk. 3, 1.-9. pkt. Se VSL § 22 a, stk. 6.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.9.3 om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen.

Eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget

Anpartsvirksomhed og konkurs

Aktiver, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11, indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget.

Aktiver, hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskatteloven, indgår heller ikke i kapitalafkastgrundlaget.

Se også

Se også afsnit

• C.C.5.2.2.2 om anpartsvirksomhed
• C.C.5.2.2.3 om konkurs.

Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser

Disse beløb indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget:

• Kontante beløb
• Fordringer
• Aktier eller andre finansielle aktiver.

Men der er disse undtagelser:

• Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser indgår dog, når det drejer sig om varedebitorer mv. Når varedebitorer mv. indgår i kapitalafkastgrundlaget, skyldes det, at disse fordringer kan indgå i virksomhedsordningen og typisk vil være uforrentede. Hvis de blev holdt uden for kapitalafkastordningen, ville der være virksomheder, som i øvrigt ikke havde behov for at være omfattet af virksomhedsordningen, der ville være nødt til at bruge den for at kunne beregne kapitalafkast af varedebitorerne mv.
• Andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Disse andele indgår i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen, selv om den selvstændige ikke driver næring med andelene. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge, om de nævnte andele skal indgå i kapitalafkastgrundlaget. Han eller hun kan fx lade en eller flere af andelene indgå i grundlaget, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden betyder, at den selvstændige fx kan lade andele, som er erhvervet i indkomståret 2018, indgå i kapitalafkastgrundlaget, mens andele, som er erhvervet i indkomståret 2017 eller tidligere indkomstår, ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Bemærk

Begrundelsen for, at finansielle aktiver som hovedregel ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget er, at

• afkast af finansielle aktiver oftest er kapitalindkomst
• der kunne forekomme en oppustning af kapitalafkastgrundlaget, fordi gæld som hovedregel ikke kan fradrages i kapitalafkastgrundlaget.