MinRet

C.D.11 Transfer Pricing

Transfer Pricing

Indhold

Dette afsnit handler om

Se også

OECD’s vejledning om Amount B

Den 19. februar 2024 har OECD udgivet en rapport med overskriften "Pillar One - Amount B", der indeholder vejledning om en forenklet og strømlinet approksimeret anvendelse af armslængdeprincippet på omfattede distributionsaktiviteter. Indholdet af rapporten anses samtidigt for indarbejdet i OECD's Transfer Pricing Guidelines som et nyt anneks til kapitel IV.

Den forenklede tilgang, der beskrives i den nye vejledning, har særligt fokus på de behov, der er i lande med begrænset administrativ erfaring og kapacitet inden for transfer pricing.

Med virkning fra 1. januar 2025 har Danmark forpligtet sig til at anerkende det resultat, der følger af Amount B-vejledningen for så vidt angår omfattede distributionsaktiviteter i de omfattede lande (covered jurisdictions). Det gælder dog kun, hvis landet har tilvalgt brug af Amount B vejledningen og samtidig har en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark. Se LL § 2 B.

Se afsnit C.D.11.1.3.2 om den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i LL § 2 B.

OECD’s vejledning om TP-implikationer af COVID-19

OECD har i december 2020 udgivet en særvejledning om fortolkning af armslængdeprincippet i forhold til en række COVID-19 relaterede problemstillinger. OECD’s Transfer Pricing Guidelines vil forsat danne grundlag for transfer pricing-analysen i årene under COVID-19-pandemien. I særvejledning fortolkes OECD’s Transfer Pricing Guidelines på fire overordnede områder, der vurderes at være særligt relevante: 
I.    Sammenlignelighedsanalysen (omtalt under C.D.11.5 og C.D.11.5.7)
II.    Tab og COVID-19-specifikke omkostninger (omtalt under C.D.11.3.3.1)
III.    Offentlige støtteordninger (omtalt under C.D.11.3.3.2) 
IV.    Advance Pricing Arrangements (omtalt under C.D.11.15.3).