MinRet

C.D.11.13.2.1 Tabel 1. Oversigt over fordelingen af indkomst, skatter og erhvervsmæssig aktivitet pr. skattejurisdiktion

Tabel 1. Oversigt over fordelingen af indkomst, skatter og erhvervsmæssig aktivitet pr. skattejurisdiktion

Indhold

Dette afsnit handler om udfyldelse af land for land-rapportens tabel 1.

Afsnittet indeholder:

Information pr. skattejurisdiktion

Tabel 1 skal indeholde oplysninger om aktivitet, indkomst og skat for hver skattejurisdiktion, hvor den multinationale koncern har skattemæssigt hjemmehørende koncernselskaber. Der er ikke tale om en opgørelse for hvert koncernselskab, men i stedet for hvert land/skattejurisdiktion.

En skattejurisdiktion er en statslig såvel som en ikke-statslig jurisdiktion med skatteautonomi.

I tabellen indsættes en separat sektion for alle de koncernenheder, der efter den rapporterende enheds opfattelse ikke er skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion.

Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i mere end én skattejurisdiktion, anvendes de almindelige principper for bestemmelse af skattemæssigt hjemsted i den gældende beskatningsoverenskomst til at fastslå, hvilken jurisdiktion koncernenheden er skattemæssigt hjemmehørende i. Er der ikke en gældende skatteoverenskomst, indberettes koncernenheden i den skattejurisdiktion, hvor ledelsen har sit egentlige sæde. Sædet for den egentlige ledelse bestemmes ud fra internationalt vedtagne standarder.

I forhold til land for land-rapporten er et koncernselskab:

Hvilke informationer skal med

I tabel 1 skal for hver skattejurisdiktion, hvor koncernen har skattemæssigt hjemmehørende selskaber (selskaber, fonde og faste driftssteder mv.), oplyses følgende:

Rapporten skal afspejle indkomståret for det ultimative moderselskab. Med hensyn til de øvrige koncernselskaber skal opgørelsen i rapporten afspejle enten

Der skal være konsistens i metodevalget ved udfyldelsen af tabel 1.

Der skal være konsistens fra år til år for så vidt angår kilden til oplysningerne i rapporten. Det følger af den internationale standard, at der er fleksibilitet med hensyn til kilden til oplysningerne. Oplysningerne kan således hentes fra enten koncernens konsoliderede årsregnskab, de enkelte koncernselskabers årsregnskaber, lovregulerede finansielle regnskaber eller interne driftsregnskaber.

Det er ikke nødvendigt at afstemme omsætningen, overskuddet og skattebeløbene i rapporten til det konsoliderede årsregnskab. Hvis de enkelte koncernselskabers årsregnskaber anvendes som kilde til oplysningerne, skal alle beløb omregnes til det ultimative moderselskabs funktionelle valuta ved anvendelse af den gennemsnitlige valutakurs for det pågældende år. Den gennemsnitlige valutakurs skal angives som yderligere information i tabel 3. Det er derimod ikke nødvendigt at foretage justeringer for forskelle i regnskabsprincipper mellem skattejurisdiktionerne.

Tabel 1

Tabel 1

Se også

Se også