C.D.9.9.3.1 Generelle bemærkninger om konsolideringsfradrag
Generelle bemærkninger om konsolideringsfradrag
fondsbeskatningslovens § 5 indeholder en række bestemmelser om fradrag for visse hensættelser til konsolidering af fonds- eller foreningsformuen.
Fonde mv. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 4, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1 eller stk. 4. Se afsnit C.D.9.9.3.2 om konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1 samt afsnit C.D.9.9.3.4 om konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4.
Foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2 og 3. Se afsnit C.D.9.11.3 om konsolideringsfradrag for andre foreninger.
Foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1, der henviser til fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2 og stk. 3. Se afsnit C.D.9.10.4 om konsolideringsfradrag for arbejdsmarkedssammenslutninger.
I lighed med hvad der gælder for uddelinger og hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, kan fradrag efter fondsbeskatningslovens § 5 kun foretages under iagttagelse af prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioritetsreglen.
Konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5 er en ren skattemæssig postering til brug for indkomstopgørelsen. Der kræves ikke nogen faktisk hensættelse. Se TfS 1988, 224 DEP.
Som det gælder for uddelinger og hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, kan heller ikke konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5 medføre et skattemæssigt underskud, der kan fremføres til modregning i følgende års indkomst.
Se også
Se også afsnit
- C.D.9.10.4 om konsolideringsfradrag for arbejdsmarkedssammenslutninger
- C.D.9.11.3 om konsolideringsfradrag for andre foreninger.