C.E.3.1.3.2.3 Afgrænsning af dødsboernes indkomst ved skifte af uskiftet bo når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje

Afgrænsning af dødsboernes indkomst ved skifte af uskiftet bo når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig

• delingsformue, hvor afdøde sidder i uskiftet bo efter tidligere afdød ægtefælle
• særeje

hvor begge dødsboer bliver skiftet.

Regel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

• Den hidtidige delingsformue, der også omfatter eventuelle tidligere skilsmissesærejer, anses for ét bo (fællesboet).
• Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Reglerne om en afdød gift person, der efterlader sig både delingsformue og særeje, gælder derfor tilsvarende. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 6.

Se også

Se også afsnit

• C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både delingsformue og særeje
• C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.

Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftet efter sidstafdøde omfatter

• det uskiftede bo efter førstafdøde
• den længstlevende ægtefælles særbo

og dødsboerne skiftes hver for sig, gælder reglerne om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende ægtefælle kun for det uskiftede bo. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 6, 2. pkt.