C.E.3.2.6.3 Skatteberegning for mellemperioden når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig
Skatteberegning for mellemperioden når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig
Indhold
Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperiodeskat, når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
- Eksempler.
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.
Regel
Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Mellemperiodeskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.
Se afsnit
- C.E.3.2.4.1.1 om beregning af skat af skattepligtig indkomst i mellemperioden
- C.E.3.2.4.1.2 om beregning af skat af aktieindkomst i mellemperioden.
Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
Når mellemperiodeskat og eventuel aktieskat er beregnet, og Skattestyrelsen gør op, om dødsboerne tilsammen skal
- betale restskat, der overstiger grundbeløbet
- have overskydende skat udbetalt, fordi den overskydende skat overstiger grundbeløbet
skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer. Se dødsboskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt., og § 15, stk. 5, 1. pkt.
Grundbeløbene indgår i den samlede beregnede skat, før fordeling sker mellem de to dødsboer.
Fordelingen sker efter summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten, der indgår i hvert af de to dødsboers mellemperiode.
Når summen bliver negativ for det ene bo, skal det andet bo alene
- have den overskydende udbetalt eller
- betale restskatten.
Se dødsboskattelovens § 15, stk. 4, 2. pkt., om restskat og § 15, stk. 5, 2. pkt., om overskydende skat.
Bemærk
Grundbeløbet i dødsboskattelovens § 15,
- stk. 4, der ikke skal betales af dødsboet, når skatteberegningen giver restskat, udgør 32.700 kr. (2010-niveau)
- stk. 5, som den overskydende skat skal overstige, før udbetaling sker, udgør 2.800 kr. (2010-niveau)
reguleres efter personskattelovens § 20. Se dødsboskattelovens § 15, stk. 7.
Se også
Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene i § 15, stk. 4 og 5, er reguleret til for dødsåret.
Eksempler
Eksempel 1
Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat i mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og delingsformue, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i 2026
- Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 500.000 kr. og aktieindkomsten udgør 40.000 kr.
- Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
- Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 540.000 kr.
- Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 50.000 kr.
- Restskatten for mellemperioden er opgjort til 75.000 kr. for begge dødsboer tilsammen. Heraf skal 44.900 kr. ikke betales af dødsboerne.
| Fordeling af restskat mellem fællesbo og særbo | Beløb |
| Samlet restskat for mellemperioden | 75.000 |
| Beløb som dødsboet ikke skal betale | -44.900 |
| Restskat til fordeling mellem de to dødsboer | 30.100 |
| Fællesboet andel af restskatten udgør: 30.100 x 540.000 / 590.000 | 27.549 |
| Særboets andel af restskatten udgør: 30.100 x 50.000 / 590.000 | 2.551 |
Eksempel 2
Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af overskydende skat for mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Dødsfaldet er sket i 2026.
- Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
- Særboets skattepligtige indkomst udgør -40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 5.000 kr.
- Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 60.000 kr.
- Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -35.000 kr.
- Overskydende skat for mellemperioden er opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.
Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.