MinRet

C.E.3.3.5.1.2 Skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden

Skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se dødsboskattelovens § 21, stk. 2.

Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.

Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:

Se dødsboskattelovens § 32, stk. 1.

Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:

Se dødsboskattelovens § 32, stk. 3.

Beløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter personskattelovens § 20.

Se også

Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.

Bemærk

Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se dødsboskattelovens § 30, stk. 5.

Indeholdt udbytteskat

Hele den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens §65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se dødsboskattelovens § 32, stk. 2.

Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.

Se også

Se også afsnit C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter dødsboskattelovens § 62, fordobles grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se dødsboskattelovens § 32, stk. 4.

Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet

Når førstafdøde

reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se dødsboskattelovens § 67, stk. 7.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

Beregning af aktieskat for mellemperioden

Beløb

27 pct. af 79.400 x 2

42.876

42 pct. af (300.000 - (79.400 x 2))

59.304

Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst

102.180

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

Beregning af dobbelt grundbeløb, der resterer til sidstafdødes dødsbo

Beløb

61.000 x 2

122.000

Grundbeløb brugt af særboet

-25.000

Resterende grundbeløb til beregning af aktieskat i sidstafdødes dødsbo

97.000

Beregning af aktieskat for mellemperioden

Beløb

27 pct. af 97.000

26.190

42 pct. af (150.000 - 97.000)

22.260

Aktieskat, der lægges til skat af skattepligtig indkomst

48.450