C.E.3.6.2 Skattemæssig behandling af insolvente dødsboer
Skattemæssig behandling af insolvente dødsboer
Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af dødsboet, når dødsboet er insolvent.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af dødsboskattelovens kapitel 8 (insolvente dødsboer).
Regel
Når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling af dødsboet efter dødsboskiftelovens § 69, er dødsboet omfattet af reglerne i dødsboskattelovens kapitel 4 om skattefritagne dødsboer. Se dødsboskattelovens § 52, stk. 1.
Selv om dødsboet er insolvent, og nettoformuen derfor er negativ, kan dødsboets aktiver godt overstige beløbsgrænsen i dødsboskattelovens § 6. Efter bestemmelserne i dødsboskattelovens § 52, stk. 1, er dødsboet skattefritaget uanset beløbsgrænserne i dødsboskattelovens § 6.