C.E.4.2.3.5 Overskydende skat for dødsåret når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)
Overskydende skat for dødsåret når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg)
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om overskydende skat for dødsåret, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter dødsboskiftelovens § 22 (ægtefælleudlæg).
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter dødsboskiftelovens § 22 (ægtefælleudlæg).
Regel
Når dødsboet er udleveret til ægtefællen efter DSL § 22 (ægtefælleudlæg), tilfalder en overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår den længstlevende ægtefælle uden om dødsboet. Se dødsboskattelovens § 64, stk. 4.