C.E.4.3.2.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden

Indkomstopgørelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver særboets indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Ægtefællerne dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet efter skattereglerne om uskiftet bo.

Regel

Særboets indkomstforhold for mellemperioden er omfattet af de almindelige regler i dødsboskattelovens kapitel 4 for dødsboer, der er fritaget for beskatning. Se dødsboskattelovens § 67, stk. 3.

Det betyder:

• Som udgangspunkt er afdødes forskudsindkomstskatter for dødsåret, som vedrører særboets indkomst, endelige. Se dødsboskattelovens § 12.
• De sædvanlige frister for dødsboet og Skattestyrelsen til at stille krav om afsluttende ansættelse for særboets mellemperiode gælder. Se dødsboskattelovens § 13, stk. 2.
• Reglerne om obligatorisk afsluttende ansættelse gælder, men kun for særboets forhold. Se dødsboskattelovens § 13, stk. 5.
• De særlige regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for mellemperioden gælder, men kun for særboets forhold. Se dødsboskattelovens § 8.

Se også

Se også afsnit

• C.E.4.3.2.2.1 om beløbsgrænse for, hvornår særboet er skattefritaget
• C.E.3.2 om de almindelige regler for dødsboer, der er fritaget for beskatning
• C.E.4.3.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.12.3.1 om reglerne, hvis særboet indeholder en virksomhed, der er beskattet efter virksomhedsskatteloven forud for dødsåret.

Bemærk

Særboets indkomstskattepligt omfatter kun indtægter og udgifter af den formue, der indgår i særboet. Indtægter og udgifter, der stammer fra fællesboets formue, indgår derfor ikke i dødsboet, men beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Se dødsboskattelovens § 68, stk. 1.

Afdødes øvrige indkomst, der ikke vedrører særboets formue, som fx løn, pension og lignende, skal beskattes hos den længstlevende ægtefælle. Se afsnit C.E.4.3.3 om den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle.

Ægtefællerne dør i samme indkomstår

Når ægtefællerne dør i samme indkomstår, og når der er sket skifte af førstafdødes særbo, mens sidstafdøde har overtaget fællesboet til uskiftet bo, beskattes førstafdødes særbo også efter hovedreglen. Indkomsten i førstafdødes skiftede særbo indgår derfor ikke i skatteansættelsen for sidstafdøde. Se dødsboskattelovens § 67, stk. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan de afdødes indkomster skal fordeles mellem særboet og fællesboet, når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• særboet skiftes i forbindelse med førstafdødes død
• fællesboet udleveres til ægtefællen til uskiftet bo
• det uskiftede bo skiftes ved ægtefællens død.

Der er følgende forudsætning for eksemplet:

• Manden dør den 5. marts.
• Hustruen dør 1. november og har ikke noget særbo - kun fællesboet, der skiftes nu.
• Mandens særeje udgør:
  • Aktier, der før dødsfaldet har givet udbytte med 15.000 kr. (før tilbageholdt udbytteskat)
  • Bankindestående med vedhængende renter pr. dødsdagen udgør 3.000 kr., og tilskrevne renter pr. 31/12 udgør 5.000 kr.
• Delingsformuen består af:
  • Obligationer med årlige renter 30.000 kr., der forfalder med halvdelen hver 2/1 og 1/7. (mandens bodel)
  • Bankindestående med vedhængende renter 2.000 kr. pr. 1/11 (=hustrus dødsdag) (mandens bodel).
  • Bankindestående med vedhængende renter 1.000 kr. pr. 1/11 (hustrus bodel)
• Ægtefællerne har haft følgende A-indkomster:
  • Manden 45.000 kr.
  • Hustru 225.000 kr.
• Ingen af ægtefællerne skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
• Begge dødsboer er skattefritaget. Fordelingen gælder derfor mellemperiodernes indkomst.