MinRet

C.F.8.2.2.24.5 Foretagender, der ejes eller kontrolleres fra det andet land

Foretagender, der ejes eller kontrolleres fra det andet land

Når to lande har indgået en DBO, må det ene land (kildelandet) ikke beskatte et foretagende, der er hjemmehørende i landet, men som helt eller delvis ejes eller kontrolleres af personer, der er hjemmehørende i det andet land, hårdere, end landet beskatter andre tilsvarende foretagender. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 5.

Forbuddet imod forskelsbehandling gælder for

Formålet med denne ikke-diskrimineringsbestemmelse er at sikre, at foretagender, der er hjemmehørende i samme land, behandles ens, uanset hvem der ejer eller kontrollerer foretagendet. Derimod er det ikke formålet at sikre ligebehandling af de udenlandske kapitalinteresser med kapitalinteresser i landet. Derfor tvinger bestemmelsen fx ikke landene til at tillade sambeskatning mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber eller til at behandle udlodninger til hjemmehørende og ikke hjemmehørende moderselskaber ens. Se punkt 76-80 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 24 om rækkevidden af diskrimineringsforbuddet.

Eksempel

Dagældende transparensregel i LL § 15, stk. 8, der kun fandt anvendelse for danske moderselskaber, var i strid med ikke-diskrimineringsprincippet i artikel 21 i den dagældende dansk-franske DBO, der i denne forbindelse måtte fortolkes i overensstemmelse med artikel 4 i OECD's modeloverenskomst. Se TfS 2000, 172 LSR.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

TfS 2000, 172 LSR

Den dagældende bestemmelse i LL § 15, stk. 8, fandt efter sin ordlyd kun anvendelse for her i landet hjemmehørende og indregistrerede moderselskaber. Da den klagende koncern kun på baggrund af moderselskabets nationalitet blev behandlet anderledes efter danske regler, og ikke var sagligt begrundet, var den dagældende bestemmelse i LL § 15, stk. 8 diskriminerende over for det franske moderselskab. Bestemmelsen var derfor i strid med ikke-diskrimineringsprincippet i artikel 21 i den dagældende dansk-franske DBO, der i denne forbindelse måtte fortolkes i overensstemmelse med artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.