C.H.4.7.1 Opkrævning af ejendomsværdiskat

Opkrævning af ejendomsværdiskat

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opkrævning af ejendomsværdiskat.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særligt om ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv.

Se også

Se også afsnit

• C.H.4.2.5.1 om beregningsgrundlag, satser og nedslag for ejendomsværdiskat for danske ejendomme
• C.H.4.5. om rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld
• C.H.4.1.2.3 om autoritativt register
• C.H.4.7.4 om beskatning og efterregulering efter ESL § 82 som følge af de foreløbige vurderinger for 2022, 2023, 2024 og 2025.

Regel

Ejendomsværdiskatten opkræves via forskuds- og årsopgørelsen, hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ESL § 31, stk. 1. Det følger af bemærkningerne til ESL § 31, stk. 1, i lovforslag nr. 113 af 26. april 2023, at det også gælder i det tilfælde, hvor ejendommen ejes af både fysiske og juridiske personer.

Se afsnit C.H.4.1.2.3 om, hvad et autoritativt register er.

Reglen omfatter opkrævning af ejendomsværdiskat for alle ejendomme nævnt i ESL § 3.

Hermed er følgende ejendomme omfattet:

• Enfamiliehuse, sommerhuse, ejerlejligheder og kolonihavehuse på egen grund, som kun indeholder én selvstændig boligenhed.
• Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter EVL § 35, stk. 2.
• Boligdelen på landbrugsejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi efter EVL § 30, stk. 1, 1. pkt.
• Boligdelen på skovejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi efter EVL § 30, stk. 1, 1. pkt.
• Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og hvor der foretages en ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen efter EVL§ 35, stk. 1. Det samme gælder erhvervsejendomme m.v., som indeholder to selvstændige boligenheder, og hvor ejendomsværdien tillige fordeles på de to boligenheder efter EVL § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
• Lejligheder i visse udlejningsejendomme, hvor ejeren selv bor i en lejlighed, og som ligger i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere.
• Lejligheder i visse udlejningsejendomme, som er beboet af en eller flere ejere, og som ligger i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed var beboet af ejerne den 27. april 1994.
• Lejligheder i visse udlejningsejendomme med flere end to beboelseslejligheder, som ejes og bebos af deltagere i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendommen.
• Landejendomme over 5.000 m², der ligger helt eller delvist i landzone, og hvor ejendomsværdien fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen efter EVL § 36.
• Ejendomme med vindmølle, der er noteret på samme matrikel, og hvor ejendomsværdien ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen efter EVL § 37, stk. 1.

Særligt om ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv

Er der tale om en ejendom, der både anvendes til boligformål og erhvervsformål, kan ejendommen både være kategoriseret som en ejerbolig med en erhvervsdel og som en erhvervsejendom med en boligdel. Uanset kategoriseringen foretages en fordeling efter EVL § 35. I begge tilfælde vil ejendomsværdiskatten for boligdelen blive opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen.