MinRet

D.A.11.7.1 Kort om regulering af fradrag

Kort om regulering af fradrag

Indhold

Dette afsnit indeholder en introduktion til reglerne om regulering af fradrag.

Afsnittet indeholder:

Baggrund for reglerne

Fradragsretten udøves på det tidspunkt, hvor indkøbet foretages, og det er derfor omstændighederne på dette tidspunkt, der afgør momsfradragets omfang. Se afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Der kan efterfølgende ske ændringer i anvendelsen af indkøbet, som bevirker, at fradragsretten bør ændres. Der er derfor indført forskellige typer af regler, som skal sikre, at fradragsretten reguleres, så den bedre svarer til den aktuelle anvendelse af indkøbet.

Typer af reguleringsregler

Reguleringsreglerne kan opdeles i følgende regler:

Definitive reguleringer

I situationer, hvor ændringen er definitiv, foreskriver reglerne engangsreguleringer. Det gælder:

Desuden skal køber efter praksis foretage regulering af momsfradraget, hvis der efterfølgende sker regulering af momsgrundlaget, og den moms der oprindeligt blev opkrævet. Det gælder fx ved betinget rabat, prisafslag, annullering, tilbagekøb, returnering samt tilbagetagelse ved købers misligholdelse, hvor der på visse betingelser er mulighed for at regulere momsgrundlaget. Se afsnit D.A.11.7.6 om regulering af fradrag følge af betinget rabat, prisafslag, annullering, tilbagekøb, returnering samt tilbagetagelse ved købers misligholdelse. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Løbende årlige reguleringer (Investeringsgoder)

For investeringsgoder skal der i en reguleringsperiode desuden foretages årlig regulering af fradraget afhængigt af den konkrete fradragsret for indkøbet i det pågældende år. Se afsnit D.A.11.7.5.