MinRet

F.A.1.2 EU´s toldlovgivning

EU´s toldlovgivning

Indhold

Dette afsnit beskriver EU's toldlovgivning.

EU's toldlovgivning

EU-retten er delt op i "primær" og "sekundær" lovgivning. Traktaterne er den primære lovgivning, og ligger til grund for alle lovgivningstiltag fra EU.

Den sekundære lovgivning omfatter forordninger, direktiver og afgørelser, der bygger på traktaternes principper og mål.

EU-retten giver ikke blot EU-landene rettigheder og pålægger dem forpligtelser. Det gælder også borgerne og virksomhederne, for hvem en række regler finder direkte anvendelse. EU-retten er således en del af EU-landenes retssystem.

Tolden er en del af EU's enekompetence, hvilket betyder, at på dette område er det kun EU's institutioner, der kan vedtage bindende love. Se artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Det er som led i denne kompetence at EU har vedtaget EU's toldlovgivning.

EU's toldlovgivning udgøres af forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i medlemsstaterne. De vigtigste forordninger på toldområdet er:

Toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne vedrører som hovedregel kun told, men indeholder dog enkelte steder bestemmelser, der vedrører andre afgifter, fx moms og punktafgifter.

Herudover vedrører også følgende forordninger toldområdet:

Også forordninger og afgørelser der ikke direkte vedrører told, kan være relevante på toldområdet. Blandt disse kan nævnes:

Herudover findes en række andre retsakter, herunder forordninger om bl.a. toldpræference, toldsuspensioner, toldkontingenter, importlofter og antidumpingtold.