F.A.17.2.1.6 Produktidentifikator
Produktidentifikator
Fra 1. november 2026 vil det være et krav, at klarereren oplyser produktidentifikatorer for hver varepost ved toldangivelse af varer solgt i fjernsalg.
Følgende typer af produktidentifikatorer skal anvendes:
- Forhandlerens produktidentifikator
- Fabrikantens ikkestandardiserede produktidentifikator
- Fabrikantens standardiserede produktidentifikator
Produktidentifikator 1 og 2 skal altid oplyses og nr. 3 skal også oplyses, hvis den findes for vareposten. Se nr. 2, litra a, i bilaget til DF 2026/1022.
I perioden fra den 1. juli 2026 og indtil den 1. november 2026 er det frivilligt at oplyse produktidentifikatorer. Se DF 2026/1022 artikel 2, stk. 2.
Se også
Se også F.A.2 om definitionerne af produktidentifikatorerne.