MinRet

F.A.23.3.12 Professionelt udstyr

Professionelt udstyr

Dette afsnit beskriver reglerne for at importere professionelt udstyr i EU´s toldområde under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse.

Indhold

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag

Der kan gives toldfritagelse for professionelt udstyr, som importeres midlertidigt, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

Da udstyret kan importeres af en ansat, der kan være etableret i EU's toldområde, vil bevilling til import af sådant udstyr kunne udstedes, uanset at ansøgeren og/eller den person, der er ansvarlig for proceduren, er etableret i EU's toldområde

Se DF art. 226, stk. 1.

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for transportable musikinstrumenter samt andre instrumenter, apparater eller andet tilbehør som omhandlet i kapitel 92, bestemmelse 1, litra b), i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, når dette tilbehør transporteres og anvendes sammen med transportable musikinstrumenter, og når transportable musikinstrumenter og dette tilbehør midlertidigt importeres af rejsende med henblik på anvendelse som professionelt udstyr. . Den rejsende kan være bosiddende inden for eller uden for EU's toldområde.

Se DF art. 226, stk. 2.

Der bevilges ikke fuldstændig toldfritagelse, når det professionelle udstyr skal anvendes til et af følgende formål:

  1. Industriel fremstilling af varer

  2. Industriel emballering af varer

  3. Udnyttelse af naturressourcer

  4. Opførelse, reparation eller vedligeholdelse af bygninger

  5. Jordarbejder eller lignende.

Hvis der er tale om håndværktøj, finder litra c) - e) ikke anvendelse.

Se DF art. 226, stk. 3.

Bemærk

Hvis det professionelle udstyr ikke kan omfattes af denne bestemmelse, fordi udstyret skal anvendes til industriel fremstilling af varer, kan udstyret muligvis i stedet henføres under proceduren for midlertidig import i henhold til bestemmelsen om specialværktøjer og - instrumenter. Se nedenfor i afsnit F.A.23.3.16.

Eksempler

Som eksempel på professionelt udstyr, der kan importeres toldfrit under proceduren for midlertidig import, kan nævnes følgende udstyr:

Toldangivelse

For varer, som importeres som professionelt udstyr under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse, skal ansøgning om bevilling til proceduren for midlertidig import som hovedregel indgives på en standardtoldangivelse i toldsystemet.

Tilsvarende skal afslutning af proceduren for midlertidig import for professionelt udstyr som hovedregel ske ved indgivelse af en angivelse til reeksport fra EU's toldområde.

Undtagelse gælder for følgende udstyr som kan importeres midlertidigt i overensstemmelse med denne bestemmelse:

indgives en ansøgning om bevilling til proceduren for midlertidig import ved en mundtligt toldangivelse. Tilsvarende kan afslutning af proceduren for midlertidig import for sådant udstyr ske ved en mundtlig toldangivelse i forbindelse med udstyrets reeksport fra EU's toldområde.

Specielt for transportable musikinstrumenter samt andre instrumenter, apparater eller andet tilbehør, der indføres midlertidigt af en rejsende med henblik på anvendelse som fagligt udstyr, gælder derudover, at sådant udstyr kan toldangives ved enhver anden handling, der kan anses for at være en toldangivelse.

Se DF art. 141, jf. DF art. 139 og 136, stk. 1, litra g), i) og k), samt GF art. 218.

Se også

Se også afsnit F.A.16.1.3.1 for nærmere oplysninger om mundtlig toldangivelse og toldangivelse ved enhver anden handling, der kan anses for at være en toldangivelse.