MinRet

G.A.3.2.2.1.3.3.4 Legitimationsvirkning

Legitimationsvirkning

Indhold

Afsnittet beskriver legitimationsvirkning ved visse udlæg, der ikke kræver sikringsakt.

Legitimationsvirkning

Legitimationsvirkning betyder, at en udlægshaver har ret til at indtræde i skyldners rettigheder og pligter, herunder modtage betaling på fordringer udstedt til skyldner. Der gælder derved de samme regler ved legitimation i et udlæg som ved overdragelse af fordringer.  

Hvis et udlæg er foretaget i en fordring, frigøres skyldneren ifølge fordringen ved betaling til den, hos hvem udlægget er gjort, under samme betingelser som ved betaling efter overdragelse af fordringen. Se retsplejelovens § 524.

Der skal i alle tilfælde gives underretning til fordringens debitor, så skyldner ikke længere over for omverdenen fremtræder som legitimeret i relation til det udlagte.

Det er udlægshaver selv, der skal sørge for at give denne underretning til fordringens debitor, og underretning skal gives selv om:

Hvis fordringens debitor er bekendt med udlægget på anden vis, er underretning dog ikke nødvendig. Det afgørende er denne skyldners gode tro, der fjernes ved en underretning om udlægget.