MinRet

G.A.3.2.2.1.5.5 Restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence ved udlægsforretningens opfølgning

Restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence ved udlægsforretningens opfølgning

Indhold

Dette afsnit handler om restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence ved udlægsforretningens opfølgning.

Afsnittet indeholder restanceinddrivelsesmyndighedens:

Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om tvangsauktion

Tvangsauktion er det sidste led i rækken af forskellige inddrivelsesinstrumenter, som restanceinddrivelsesmyndigheden kan benytte sig af. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor have udtømt de andre muligheder for inddrivelse af gælden, fx modregning og lønindeholdelse, før end tvangsauktion kommer på tale.

Udgangspunktet for en beslutning om at iværksætte tvangsauktion er, at hvis skyldneren kan, men ikke vil indgå en afdragsordning eller klart misligholder en indgået afdragsordning og derfor ikke betaler sin gæld, skal der ske tvangsrealisation af de udlagte aktiver.

En begæring om tvangsauktion af udlagt løsøre og fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren eller hans husstand, kan ikke fremmes, så længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten eller pantefogeden og tiltrådt af skyldner. Se retsplejelovens § 525.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal være varsom med at iværksætte tvangsauktion over en ejendom, der tjener som bolig for familien, hvis

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.2.3 Tvangsauktion over fast ejendom.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kvittering for tinglyst udlæg til aflysning

Restanceinddrivelsesmyndigheden er legitimeret til at kvittere for tinglyst udlæg i Ting-, Bil- og Andelsboligbogen til aflysning vedrørende krav, som inddrives for det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er legitimeret til at aflyse udlæg ved indfrielse af hele det tinglyste beløb. Aflysning af udlæg skal foretages snarest muligt efter indfrielsen. Aflysning skal foretages af det driftscenter, der har kravet til inddrivelse på det tidspunkt, hvor det indbetales.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er desuden legitimeret til at aflyse udlæg ved delvis eller ingen betaling af kravet, hvis følgende betingelser - afhængig af aktivet - er opfyldt:

Bemærk

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke ved udlæg opnå overdækning af en fordring. Dette følger af retsplejelovens § 507, stk. 1, hvorefter pengekrav fuldbyrdes ved udlæg i en så stor del af skyldnerens formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af kravet samt af omkostninger ved forretningen og det udlagtes opbevaring indtil auktionen.

I de tilfælde, hvor der derfor uberettiget er foretaget tinglyst udlæg i fast ejendom to gange for den samme fordring, skal restanceinddrivelsesmyndigheden senest, når ejendommen eventuelt kommer på tvangsauktion, nedlyse det senest foretagne tinglyste udlæg med den uberettigede overdækning, så der kun er foretaget og tinglyst udlæg én gang for kravet, og dette første udlæg dermed bevarer sin bedre prioritetsstilling i hæftelsesrubrikken i tingbogen.

Restanceinddrivelsesmyndighedens rykningspåtegning på tinglyst udlæg

Restanceinddrivelsesmyndigheden er legitimeret til at meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg vedrørende krav, som inddrives for det offentlige.

Rykningspåtegning er påtegning på et pantebrev om, at det fremtidigt skal respektere en servitut eller en pantehæftelse, som pantebrevet ikke før har respekteret. Hvis der ikke er en rykningspåtegning, vil servitutten eller pantehæftelsen få prioritet efter pantebrevet. Det vil sige, at det er en erklæring om at ville respektere senere tinglyste rettigheder.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan meddele rykningspåtegning på tinglyste udlæg, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Restanceinddrivelsesmyndighedens tilladelse til relaksation af udlæg i fast ejendom

Relaksation er et begreb, der er relevant, når det kommer til opdeling af ejendom, hvori der findes gæld. Når der er tale om relaksation, vil det sige, at en frastykket ejendom frigøres for den oprindelige gæld, der hvilede på hele ejendommen. På denne måde samles gælden på den tilbageværende hovedejendom.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give tilladelse til, at dele af et udlagt pant udgår, fx ved udstykning.