G.A.3.4.2.2 Retsvirkningerne af en forebyggende rekonstruktion

Retsvirkningerne af en forebyggende rekonstruktion

Indhold

Dette afsnit omhandler retsvirkningerne af en forebyggende rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

• Hvis der er beskikket en rekonstruktør
• Hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud
• Gensidigt bebyrdende aftaler.

Hvis der er beskikket en rekonstruktør

Konkurslovens § 12, stk. 1-3, finder anvendelse i forebyggende rekonstruktioner, såfremt der er beskikket en rekonstruktør. Se konkurslovens § 9 d, stk. 1.

At konkurslovens § 12, stk. 1-3, finder anvendelse betyder, at

• Skyldneren ikke må foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke
• Betaling af gæld kun må ske i overensstemmelse med konkursordenen (se konkurslovens kapitel 10), eller hvis det er nødvendigt for at afværge tab
• Virksomhedsoverdragelse alene må ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er fastsat af skifteretten eller er fastsat i medfør af konkurslovens § 13 g (se G.A.3.4.3.3 Indledning af rekonstruktionsbehandling)
• Skyldner skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren.

En rekonstruktør i en forebyggende rekonstruktion har ikke alle de beføjelser, som en rekonstruktør i en almindelig rekonstruktion har. Medvirker skyldner ikke til at frembringe de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en forebyggende rekonstruktion, må rekonstruktøren anmode skifteretten om at bringe den forebyggende rekonstruktion til ophør. Se G.A.3.4.2.4 Ophør af en forebyggende rekonstruktion.

Hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud

Konkurslovens § 12 c, § 12 f og § 12 g, finder også anvendelse i forebyggende rekonstruktioner, såfremt der er truffet bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud. Se konkurslovens § 9 d, stk. 2.

At konkurslovens § 12 c, § 12 f og § 12 g, også finder anvendelse betyder bl.a., at

• Der er begrænsede muligheder for at søge fyldestgørelse i skyldners aktiver
• Skyldners rimelige omkostninger ved vurdering og salg af pantsatte aktiver skal betales af den, der køber det pantsatte aktiv
• Skyldner i særlige tilfælde kan kræve, at panthaver afholder omkostninger til vurdering af aktiver
• Konkurslovens kapitel 6 om krav mod boet, med undtagelse af konkurslovens § 38, også finder anvendelse i en forebyggende rekonstruktion
• En fordringshaver ikke kan anvende et uforfaldent krav til modregning
• En fordringshaver ikke kan anvende simple krav efter konkurslovens § 97 til modregning i skyldners krav i medfør af en videreført aftale.

Aktiver omfattet af et virksomheds- eller fordringspant fryses ikke ved indledningen af en forebyggende rekonstruktion. Se tinglysningslovens § 47 f modsætningsvist. Såfremt skyldner har en sådan, bevares adgangen til at udskille aktiver fra pantet. Se konkurslovens § 9 d, stk. 3.

Gensidigt bebyrdende aftaler

I en gensidigt bebyrdende aftale mellem to kontrahenter kan det ikke bestemmes, at indgivelse af begæring om, eller indledning af, en forebyggende rekonstruktion giver medkontrahenten ret til at hæve aftalen. Se konkurslovens § 9 e, stk. 1.

Hvis der er indledt en forebyggende rekonstruktion, og skifteretten har truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, kan skyldner med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale. I sådanne tilfælde vil følgende bestemmelser omhandlende almindelig rekonstruktion tillige finde anvendelse:

• Konkurslovens § 12 o, stk. 4
• Konkurslovens § 12 p
• Konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 1-3 og stk. 2
• Konkurslovens § 58, stk. 2.

Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Betydningen af, at disse bestemmelser i konkursloven tillige finder anvendelse i en forebyggende rekonstruktion, gennemgås nedenfor.

Opsigelse af aftale om løbende ydelse

Hvis en gensidigt bebyrdende aftale omhandler en løbende ydelse, kan skyldner opsige aftalen med en måneds varsel. Opsigelsen kan kun ske med rekonstruktørens samtykke.

Medkontrahenten har mulighed for at kræve erstatning for det tab, denne lider som følge af, at opsigelsen er sket med forkortet varsel.

Se konkurslovens § 12 o, stk. 4, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Se også

Afsnit G.A.3.4.3.4.8 Gensidigt bebyrdende aftaler

Medkontrahentens kravs placering i konkursordenen

Hvis en gensidigt bebyrdende aftale videreføres, omfattes medkontrahentens krav ifølge aftalen af konkurslovens § 94. Se konkurslovens § 12 p, stk. 1, og konkurslovens § 9 e, stk. 2. 

Hvis aftalen vedrører en løbende ydelse, er det alene medkontrahentes krav på

• Betaling for tiden efter bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud og indtil en eventuel opsigelse i medfør af konkurslovens § 12 o, stk. 4, samt
• Krav vedrørende faktiske dispositioner, som skyldner har foretaget under den forebyggende rekonstruktionsbehandling,

der omfattes af konkurslovens § 94.

Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret omfattes dog ikke af konkurslovens § 94.

Se konkurslovens § 12 p, stk. 2, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Hvis aftalen vedrører successive ydelser, er det alene medkontrahentens krav vedrørende ydelser præsteret under den forebyggende rekonstruktionsbehandling efter bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud, der omfattes af konkurslovens § 94. Se konkurslovens § 12 p, stk. 2 og 3. Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Begrænsninger for medkontrahenten i de videreførte aftaler

Hvis en gensidigt bebyrdende aftale videreføres, begrænses medkontrahentens handlemuligheder, idet denne ikke kan

1. Kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør af aftalen
2. Tilbageholde sin ydelse eller hindre dens overgivelse, eller
3. Kræve at skyldner præsterer sin ydelse før aftalt forfaldstid.

Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 1-3, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Hvis en ansat i skyldners virksomhed betales periodevis bagud, kan vedkommende kræve en betryggende sikkerhed for det til enhver tid først forfaldne vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter indledningen af den forebyggende rekonstruktion. Hvis ikke skyldner stiller en sådan sikkerhed

• Inden 14 dage, eller
• Uden ugrundet ophold (hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet)

har den ansatte ret til at hæve arbejdsaftalen.

Se konkurslovens § 12 q, stk. 2, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Se også

Afsnit G.A.3.4.3.4.8 Gensidigt bebyrdende aftaler

Medkontrahentens hæveadgang

Indledningen af en forebyggende rekonstruktion medfører ikke, at en medkontrahent, der havde ret til at hæve den gensidigt bebyrdende aftale af andre grunde end den forebyggende rekonstruktion, mister sin ret hertil. Se konkurslovens § 58, stk. 2. Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.

Undtagelser fra konkurslovens regler om gensidigt bebyrdende aftaler

De regler, der gælder ved en forebyggende rekonstruktion, ligner på mange områder de regler, der gælder for en almindelig rekonstruktion. Der er dog bl.a. de forskelle, at en skyldner, der får indledt en forebyggende rekonstruktion, ikke nødvendigvis er insolvent, ligesom der ikke nødvendigvis er etableret en fristdag. Derfor skal reglerne, der regulerer gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktion, ikke gælde tilsvarende i en forebyggende rekonstruktion.

Konkurslovens § 9 e, stk. 1 og 2, anvendes kun i de tilfælde, hvor andet ikke følger af andre lovbestemmelser eller af retsforholdets beskaffenhed. Se konkurslovens § 9 e, stk. 3. Det betyder, at skyldners adgang til at videreføre en gensidigt bebyrdende aftale kan begrænses af fx hensynet til medkontrahenten.