MinRet

Almenboligloven § 142 d

Lån til erhvervelse af ejendomme

Stk. 1. Social- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for en samlet ramme på 350 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 11, yde lån til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte efter § 115. Lånet kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2. Et lån efter stk. 1 er rentefrit. Tilbagebetaling skal påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. § 124, stk. 1, og § 125 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Når et lån efter stk. 1 afdrages til staten, betaler staten de betalte afdragsydelser til nybyggerifonden.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Hele Almenboligloven