MinRet

Arbejdsmiljøloven § 84

Straf i forskrifter

Stk. 1. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2. Ved bygherrens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen og ved arbejdsgiverens overtrædelse af regler fastsat af beskæftigelsesministeren om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet skal der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse.

Hele Arbejdsmiljøloven