Arveloven § 81
Stk. 1. Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan den længstlevende ægtefælle ved testamente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle kan ikke ved testamente råde over 1) friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger, og 2) halvdelen af friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den fælles testamentariske disposition indeholder anden bestemmelse om den længstlevende ægtefælles testationsret.