Gødskningsloven § 10
Faglige udvalg og standardværdier
Stk. 1. Ministeren for natur og dyrevelfærd nedsætter faglige udvalg, som indstiller parameter- og standardværdier af betydning for kvælstofudledningsberegningen, standardnormer for kvælstof, fosfor og kalium og næringsstofindhold i husdyrgødning.
Stk. 2. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte udvalgenes kommissorium og forretningsorden og regler for deres arbejde, herunder for sekretariatsbetjening af udvalgene. Ministeren kan i udvalgenes forretningsorden fastsætte deres sammensætning og funktion. Medlemmer af udvalgene skal være repræsentanter fra forskningsinstitutioner og vidensorganisationer inden for land- og skovbrug, offentlige myndigheder og andre fagpersoner med faglig viden i relation til land- og skovbrugsaktiviteter og driften af land- og skovbrugsarealer.