MinRet

Gødskningsloven § 25

Indberetning af gødningsleverancer

Stk. 1. Offentligt- og privatejede virksomheder, herunder anlæg, der sælger, afgiver, køber eller modtager kvælstof- eller fosforholdigt materiale med gødningsværdi, jf. § 15, skal indberette oplysninger om gødningsleverancer i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2. Indberetningen af oplysninger om kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Stk. 3. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om form på og krav til indhold af indberetningerne efter stk. 1, herunder om gødningstyper, særlige opgørelser af kvælstof- og fosforindholdet af gødningen og anvendelse af særlige skemaer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumentationskrav, herunder udarbejdelse og indsendelse af balanceregnskaber i nærmere opregnede tilfælde, og om opbevaring og videregivelse af dokumentationen i forbindelse med overdragelse af gødningen.

Stk. 4. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, om analysemetoder, om opbevaring af prøver og analyseresultater, om indberetning af analyseresultater, om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager, om opbevaringskapacitet og om afvigelser ved bearbejdningsprocessen i visse tilfælde.

Stk. 5. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte frister for indberetningen af oplysningerne i stk. 1.

Hele Gødskningsloven