Gødskningsloven § 65
Ændring af landbrugspolitikloven
Stk. 1. I lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. foretages følgende ændring: 1. Efter § 7 indsættes i kapitel 3: § 7 a. Ministeren for natur og dyrevelfærd eller kommunalbestyrelsen kan ekspropriere landbrugsarealer, hvis det er af væsentlig betydning at råde over disse arealer for at gennemføre foranstaltninger, som iværksættes for at forbedre klimaet til opfyldelse af bindende målsætninger i lov om klima.
Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.
Stk. 3. Ved ekspropriationen efter stk. 1 kan der 1) erhverves ejendomsret til landbrugsarealer, 2) pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over landbrugsarealer eller 3) foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over landbrugsarealer.
Stk. 4. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 5. Stiftes der ved ekspropriation rettigheder som nævnt i stk. 3, nr. 2, skal disse respekteres af andre rettighedshavere, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. § 7 b. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation efter § 7 a, herunder om sagens behandling og om erstatningens fastsættelse og udbetaling.