MinRet

Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten § 11

Stk. 1. En indirekte aftager, som gør krav på erstatning, har bevisbyrden for, om eller i hvilket omfang en overpris er blevet overvæltet på den indirekte aftager, under hensyntagen til at det er kommerciel praksis at overvælte prisstigninger på de følgende led i forsyningskæden.

Stk. 2. Den indirekte aftager anses for at have bevist, at der er sket overvæltning på denne indirekte aftager, hvis den indirekte aftager har godtgjort, at 1) overtræder har begået en overtrædelse af konkurrenceretten, 2) overtrædelsen af konkurrenceretten medførte en overpris for overtræders direkte aftager og 3) den indirekte aftager har købt de varer eller tjenesteydelser, der var genstand for overtrædelsen af konkurrenceretten, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrørte fra eller indeholdt dem.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når overtræder kan bevise over for retten, at overprisen ikke helt eller delvis er overvæltet på den indirekte aftager.

Hele Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten