MinRet

Dagtilbudsloven § 20

Godkendelse af privatinstitutioner

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse kan ikke vedrøre privatinstitutioners normering, jf. § 19 b. Privatinstitutioner skal opfylde kriterierne for godkendelse senest 6 måneder efter offentliggørelse heraf. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som insti­tu­tionen blev godkendt på baggrund af, eller privatinstitutionen har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf. § 26 a, stk. 3.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Hele Dagtilbudsloven