Erhvervsfondsloven § 59 a
Stk. 1. Fondens interesseforbundne parter, jf. årsregnskabslovens § 70, er følgende: 1) Medlemmer af ledelsen. 2) Ægtefæller eller faste samlevere til medlemmer af ledelsen. 3) Personer, der er knyttet til medlemmer af ledelsen ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinje så nært som søskende. 4) En virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 1 eller 2 a) deltager i ledelsen, b) besidder mindst 5 pct. af enten stemmerettighederne eller ejerandelene, c) både er ejer og ansat eller d) udfører hverv for fonden på vegne af virksomheden. 5) En virksomhed, hvori en person nævnt i nr. 3 a) deltager i ledelsen eller b) har betydelig indflydelse. 6) Fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, litra c, finder ikke anvendelse, når ejerandelene er erhvervet som led i en generel medarbejderordning.