Lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 § 4
Indhentelse af oplysninger
Stk. 1. Patienterstatningen kan af enhver vederlagsfrit afkræve oplysninger, som er nødvendige for Patienterstatningens afgørelse efter denne lov. Dette gælder ikke for ansøgeren eller eventuelle arveberettigede personer, der træder i kvindens sted, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 skal sendes til Patienterstatningen, senest 30 dage efter at Patienterstatningen har afkrævet oplysningerne. Kan fristen ikke overholdes, kan fristen udskydes med yderligere 30 dage ved at underrette Patienterstatningen om fristoverskridelsen og grunden hertil og om, hvornår Patienterstatningen kan forvente at modtage oplysningerne.