Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 58
Regler om dagpenge og fradrag
Stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.