MinRet

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87 a

Udelukkelse ved visse straffedomme

Stk. 1. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 5 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt bøde eller betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2. Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Ved afgørelse efter 1. pkt. finder § 86, stk. 3 og 5-11, tilsvarende anvendelse.

Hele Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.