Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 214
Realkreditfonde og fondsloven
Stk. 1. Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er omfattet af erhvervsfondsloven.
Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 226 og 227 og ikke anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for at være en erhvervsdrivende fond. Ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter erhvervsfondsloven, skal godkendes i Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndighed.