MinRet

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 307 b

Udpegning af finansielle konglomerater

Stk. 1. Finanstilsynet udpeger en gang årligt de koncerner, der er finansielle konglomerater, jf. stk. 2.

Stk. 2. En koncern udpeges som et finansielt konglomerat, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Koncernen ledes af en finansiel virksomhed som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, litra a eller b. 2) Mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab. 3) De konsoliderede aktiviteter i enhederne i koncernen inden for henholdsvis forsikringssektoren og bank- og investeringsservicesektoren anses for at være væsentlige, jf. stk. 3.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvornår de konsoliderede aktiviteter i stk. 2, nr. 3, anses for at være væsentlige.

Hele Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed