Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 354 c
Offentliggørelse af sanktioner om kreditvurderingsbureauer
Stk. 1. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktioner, der er pålagt en finansiel virksomhed efter § 373, stk. 2, for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.