MinRet

Bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v. § 11

Virkninger af bortfald m.v

Stk. 1. Er en godkendelse som ejendomsmægler bortfaldet efter § 9, frataget efter § 10 eller frakendt efter § 53, stk. 3, eller straffelovens § 79, registreres ejendomsmæglerens godkendelse som bortfaldet, frataget eller frakendt i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, og vedkommende må herefter ikke benytte betegnelsen ejendomsmægler eller sammensætninger hermed m.v., jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft og personen registreres som aktiv i det offentlige register over godkendte ejendomsmæglere, hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 7, er opfyldt og godkendelsen ikke kan nægtes efter § 6, stk. 2.

Hele Bekendtgørelse af lov om formidling af fast ejendom m.v.