MinRet

Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 190

Adgang som kontoførende institut

Stk. 1. Følgende kan tilsluttes en værdipapircentral (CSD) som kontoførende institut: 1) Virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab. 2) Virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde. 3) Virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, jf. nr. 1 og 2, og som har til formål at forvalte finansielle instrumenter. 4) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. 5) Moderniseringsstyrelsen. 6) Værdipapircentraler (CSD’er). 7) Centrale modparter (CCP’er). 8) Danmarks Nationalbank. 9) Centralbanker i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. En værdipapircentral (CSD) kan foretage indrapportering til registrering i den pågældende værdipapircentral (CSD).

Hele Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder