MinRet

Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 25 a

Stk. 1. En udsteder skal samtidig med offentliggørelsen af oplysninger som nævnt i § 24, stk. 1, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2. Udstederen skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data: 1) Det juridiske navn på den udsteder, som oplysningerne vedrører. 2) Udstederens identifikationskode for juridiske enheder. 3) Udstederens størrelse efter kategori. 4) Industrisektoren for udstederens økonomiske aktiviteter. 5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis. 6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3. For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal udstederen erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Hele Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder