Bekendtgørelse af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland § 11
Beregningsgrundlag for ægtefællepension
Stk. 1. Ægtefællepension udgør for hvert års pensionsalder et basisbeløb på 40 kr. samt et beløb svarende til 2/3 af egenpensionen efter § 5.
Stk. 2. Er den afdøde ægtefælle afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udgør pensionen det beløb, der gælder for en pensionsalder på 37 år. Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension efter § 7.
Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 1-2 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år.
Hele Bekendtgørelse af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland