MinRet

Bekendtgørelse af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland § 7

Pension ved arbejdsskade

Stk. 1. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland, er han berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv hidført eller væsentligt bidraget til tilskadekomsten, kan ministeren for offentlig innovation bestemme, at forhøjet pension efter stk. 1 bortfalder eller nedsættes.

Hele Bekendtgørelse af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland