MinRet

Pensionsloven § 46 f

Nedsat pension ved visse voldsdomme

Stk. 1. Pensionen efter § 31 kan i en periode på 5 år højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §§ 81 a, 98 eller 99, § 100, stk. 1, §§ 101-102 eller 104-108, § 109, stk. 1, § 110, stk. 1, §§ 110 a eller 110 b, § 110 c, stk. 1-5, §§ 110 d eller 110 f-114 j, kapitel 13 a, §§ 125 a eller 180, § 183, stk. 1 eller 2, §§ 183 a, 191 eller 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 210, stk. 1 eller 3, §§ 216, 218 eller 219, § 220, 1. pkt., 2. led, §§ 222-224 eller 226, § 227, stk. 1, § 231, § 232, stk. 1, 2. led, §§ 235, 235 a, 237 eller 241 a, § 244, stk. 2, §§ 245-246, § 249, stk. 2, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, §§ 262 a eller 262 b, § 288, stk. 2, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2, eller overtrædelse af et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. Har udbetalingen af pensionen ikke været inddraget under opholdet, regnes perioden fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Genoptages udbetalingen af pension med virkning fra 1 måned før opholdets ophør, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., regnes perioden i stk. 1 dog fra dette tidspunkt.

Stk. 3. Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse indtil udgangen af den måned, hvor den 5-årige periode udløber.

Stk. 4. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i 5-årsperioden, når pensionen ikke omfattes af omregning efter § 39.

Hele Pensionsloven