Politiloven § 6 e
Stk. 1. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkøretøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet skal være behørigt afmærket.
Stk. 2. Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspolitichefen.
Stk. 3. Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1 omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.
Stk. 4. En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.