MinRet

Psykiatriloven § 35

Stk. 1. Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering, anvendelse af kamerakig og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager. Patienten og patientrådgiveren har endvidere mulighed for selv at indbringe sagen direkte for Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Stk. 2. Klager eller anmodning til sygehusmyndigheden om indbringelse af klager efter stk. 1 skal være indgivet af patienten eller patientrådgiveren inden 2 år efter det tidspunkt, hvor patienten var eller burde have været bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan dispenseres fra de nævnte klagefrister, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Klagefristerne løber fra den dag, patienten er fyldt 15 år, hvis patienten var under 15 år på tidspunktet, hvor klageforholdet fandt sted.

Hele Psykiatriloven