MinRet

Retsafgiftsloven § 14

Stk. 1. Afgiftsfri er fogedforretninger vedrørende: 1) Bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige. 2) Afgifter og sagsomkostninger, som det påhviler domstolene at indkræve. 3) Krav, der tilkommer en part, der er fritaget for betaling af afgifter i medfør af retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 1. 4) Krav, der tilkommer en part, der har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved fogedsagen, og som opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325. 5) Krav tillagt en statstjenestemand under en af tjenestemanden efter ordre anlagt sag. 6) Borgerlige krav fastsat under en offentlig straffesag. 7) Beslaglæggelse i tilknytning til meddelelse af forbud eller påbud, når retten har henvist spørgsmålet om beslaglæggelse til særskilt behandling ved fogedretten. 8) Afgørelser efter kapitel 2 a i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område om, at en udenlandsk retsafgørelse skal anerkendes eller er eksigibel her i landet, eller at et udenlandsk officielt bekræftet dokument eller retsforlig er eksigibelt her i landet.

Hele Retsafgiftsloven