Retsplejeloven § 218 a
Dommes indhold
Stk. 1. Domme skal indeholde parternes påstande og en kort fremstilling af sagen samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borgerlige sager skal endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender. Domme i straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2. Ankes en dom, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, skal retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen. Gengivelsen anses som et bilag til dommen. Retten sender gengivelsen til ankeinstansen og parterne, snarest muligt efter at retten har fået meddelelse om anken.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser.