MinRet

Skattekontrolloven § 60

Advokaters oplysninger om klienter

Stk. 1. Advokater skal, i det omfang advokaten foretager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller med klienten, efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger om en klient vedrørende: 1) Omsætning med eller for klienten af penge og lign. og af kreditmidler og værdipapirer. 2) Aftaler med eller for klienten om terminskontrakter og købe- og salgsretter. 3) Aftaler med eller for klienten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe og lign. 4) Økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom.

Stk. 2. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.

Hele Skattekontrolloven