MinRet

SU-loven § 22 a

Nedsættelse ved uddannelsesfribeløb

Stk. 1. Uddannelsesstøtten i et støtteår for uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår og er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, nedsættes kun ved den endelige tildeling for dette år, hvis 1) den uddannelsessøgendes egenindkomst i de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse (uddannelsesperioden), overstiger summen af de månedlige fribeløb i samme periode (uddannelsesfribeløbet) og 2) nedsættelsen af uddannelsesstøtten efter denne bestemmelse er til fordel for den uddannelsessøgende.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten nedsættes efter § 22, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) uddannelsesperioden, 2) i hvilke tilfælde en uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, er omfattet af stk. 1, 3) hvordan egenindkomsten i uddannelsesperioden beregnes på baggrund af oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og 4) hvordan indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, beregnes og henføres til uddannelsesperioden.

Hele SU-loven